Previous Next

Mindet 6 – Sikkerhedsbelysning til moderne højhusbyggeri

I takt med at moderne højhusbyggerier bliver mere komplekse, øges kravene til både projektering, overvågning og drift af sikkerhedsbelysningsanlæg.

På Mindet 6 i Aarhus er EXIT ZONE i samarbejde med El:Con ved at levere en komplet løsning til flugtvejs- og panikbelysning til Danmarks højeste bygning, hvor både design, funktionalitet og driftsikkerhed er centrale parametre.

Projektet omfatter blandt andet:

  • Over 200 stk. sorte EZ-2000/I4 flugtvejsarmaturer
  • Over 200 stk. sorte EZ-LSI7 panikarmaturer
  • EZ-DFA dynamiske flugtvejsarmaturer
  • Centralløsning med enkelt overvågede armaturer

I større erhvervsbyggerier som Mindet 6 er central overvågning en væsentlig fordel for både drift og service. Med enkelt overvågede armaturer kan fejl lokaliseres direkte på det enkelte armatur, hvilket reducerer fejlsøgningstid og giver en mere effektiv vedligeholdelsesproces.

Samtidig stiller højhusbyggeri særlige krav til evakueringsstrategi og fleksibilitet i flugtvejsmarkeringen.

Her bidrager EZ-DFA armaturerne med dynamisk visning af flugtveje, hvor armaturerne kan ændre retning eller visning afhængigt af hændelsen i bygningen. Dette giver mulighed for intelligent evakuering ved eksempelvis brandsektionering eller blokerede flugtveje.

De sorte armaturdesigns er valgt for at understøtte bygningens arkitektoniske udtryk uden at kompromittere lysperformance eller synlighedskrav.

For rådgivere og installatører handler moderne sikkerhedsbelysning ikke længere kun om at opfylde gældende standarder – men om at skabe løsninger, der kombinerer:

  • Dokumenteret driftssikkerhed
    • Enkel service og vedligehold
    • Intelligent overvågning
    • Fleksibel evakueringsstyring
    • Energieffektiv LED-teknologi
    • Integration med bygningens øvrige sikkerhedssystemer

Mindet 6 er et godt eksempel på, hvordan sikkerhedsbelysning bliver en integreret del af den samlede bygningsstrategi i moderne byggeri.

Previous Next

B7H Hotel i Århus

EXIT ZONE har indgået aftale med NRGI ELCON på levering af sikkerhedsbelysning til den kommende hotel- og erhvervsbygning på Aarhus Ø. Projektet er tegnet af arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group og det samlede areal udgør ca. 45.000 kvm inkl. parkeringskælder i to plan. Bygningen er under opførelse med NCC som totalentreprenør.  

Når bygningen står færdig, vil den huse et Signaturhotel samt ca. 16.000 m² erhvervsarealer til udlejning. Erhvervsarealerne, som primært er kontorer, er beliggende fra 1. til 6. etage, mens hotelværelserne er placeret fra 7. til 14. etage. På 15. til 17. etage indrettes ca. 2.000 m² spa- og wellness og endelig placeres en Skybar på 18. etage med udsigt over Aarhus Bugten. Det er en af de største projekter EXIT ZONE har været involveret i, og vi er meget glade for at NRGI ELCON har valgt os som samarbejdspartner til dette spændende projekt.

I forbindelse med opgaven har EXIT ZONE bistået NRGI ELCON med projekteringen.
I projekteringsfasen er der blevet drøftet forskellige løsningsmuligheder, blandt andet, hvordan man belyser en spektakulær 300 meter lang udvendig trappe, som går hele vejen fra stueplan op til udsigtsterrasse på 19. etage. Trappen er offentlig tilgængelig, men skal også anvendes som flugtvej.

Projektet er udført med nyeste teknologi af 230V centraludstyr med webinterface.
Der skal leveres 5 centralanlæg til projektet hvortil der tilsluttes mere end 1.300 adresserede flugtvej- og panikarmaturer. Den valgte løsning sikrer optimal drift- og service af sikkerhedsbelysningsanlægget i overensstemmelse med de nyeste myndighedskrav.

I forbindelse med opgaven vil EXIT ZONE bistå NRGI ELCON med vejledning under installationsudførelse, montagevejledning samt eventuelle projekttilpasninger og afsluttende programmering og idriftsættelse af hele anlægget.

Previous Next

EXIT ZONE leverer sikkerhedsbelysning til Zleep Hotel i Horsens

Projektet har været rigtig spændende projekt med mange fine detaljer og løsninger

Der er anvendt et central anlæg med enkelt overvåget armaturer.
Der er brugt hvide EZ-2000I4 flugvejsarmaturer i aluminium, panikbelysningen er vores EZ-LSR10, dette armatur er brugt i flere varianter på Zleep Hotellet.
Det findes som indbygget og påbygget model, med korridorlinser til gange, hvor man kan opnå store afstande i mellem armaturene EZ-LSR 10 CI og EZ-LSR 10 CP.
Der findes også en variant til åben områder EZ-LSR 10 OI og EZ-LSR 10 OP. 
Som udendørs panikbelysning er anvendt EZ-ZAW i farven antracit.

Projektet er udført med nyeste teknologi af 230V centraludstyr med webinterface.
Anlægget er monteret med enkelt overvåget armaturer, ved fejl på anlægget vil man blive informeret om helt præcis hvilket armatur der fejler.

I forbindelse med opgaven har EXIT ZONE bistået Trekantens El_teknik med vejledning under installationsudførelse, programmering samt aflevering.

Previous Next

EXIT ZONE leverer sikkerhedsbelysning til Brolykke Herregård på Langeland

EXIT ZONE har i samarbejde med Risbjerg Installation og Service i Rudkøbing leveret sikkerhedsbelysning til Kostalden på Brolykke Herregård