Nyheder

EXIT ZONE leverer sikkerhedsbelysning til Towers

EXIT ZONE har i samarbejde med FUGMANN A/S i Valby leveret sikkerhedsbelysning til det nye 22 etagers Copenhagen Towers i Ørestaden.

Projektet er udført med nyeste teknologi af 230V centraludstyr med webinterface, samt adresserede armaturer.

I forbindelse med opgaven har EXIT ZONE bistået FUGMANN med vejledning under installationsudførelse, programmering samt aflevering.

Mads Buch fra FUGMANN udtaler:

At have den samlede elentreprise på et gigantisk byggeri som Copenhagen Towers er en stor udfordring. Især i den pressede afleveringsfase havde det stor værdi, at EXIT ZONE trådte til med teknisk support, siger Mads Buch, projektleder hos FUGMANN.